Det er de to søskendepar - Fernando og Humberto Campana og Marie og Annica Eklund fra Bolon - der har stukket hovederne sammen under adskillige messer - og til sidst besluttet sig for et reelt samarbejde.
Brødrene Campanas designvision er at dekonstruere, transformere og genopfinde - og tilsætte det noget typisk brasiliansk, nemlig et miks af farver og enkle hverdagsmaterialer. De vil bygge kulturelle broer og bringe mennesker tættere på hinanden ved at skabe møbler, der åbner op for dialog og nytænkning.
- Vi er inspireret af Bolons materialer og især dette års nyhed Artisan og den visulle idé med et gigantisk mosaikpuslespil. I sand Campana-ånd rev vi alt i småstykker og skabte et nyt puslespil - et gigantisk, kaotisk møbel i mosaik, siger Fernando og Humberto Campana.